Arkitektur og ophavsretten

 

Udfordringer på tegnebrættet

Ophavsretten er vigtig for arkitektstanden, men samtidig skal der være mulighed for at blive inspireret af andres værker. Det stiller krav til arkitekterne. For hvornår er noget et plagiat, og hvordan sikrer man sig, at man får betaling for sit arbejde?


Gregers Gregersen fortæller om ophavsrettens betydning for arkitekterne

Man skal have hinkestensbrillerne på, hvis man skal få øje på grænsen mellem plagiat og original i arkitektur. Der er rigeligt med eksempler på store bygningsværker, som har en slående lighed med hinanden, men der er meget få plagiatsager, som kommer for retten.

Utydelige grænser
En klar definering af grænserne mellem trend og plagiat, efterligning og inspiration eller hyldest og kopi udfordrer hele tiden arkitektstanden, og i sommeren 2013 haglede beskyldningerne om plagiat ned over den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels.

Til sit forsvar sagde Bjarke Ingels:Sagen ved ideer – i kunst såvel som videnskab – er, at ideer ofte opstår som reaktion på strømninger i tiden eller stedet” Han tilføjede, at hans grundfilosofi bygger på at studere arkitektur.

Ph.d. og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole Thomas Bo Jensen gav også sit syn på anklagerne og problemerne med grænsen for plagiat i et debatindlæg på Politiken.dk i juni 2013:

”Beskyldningerne om plagiat er efter min opfattelse helt forfejlet – det ville svare til at klandre arkitekter for at bygge huse i røde mursten, alene fordi andre har gjort det før,”

 

Skab noget nyt
Henvendelser til arkitekter kommer ofte i følgeskab med en lang række ideer til, hvad der skal laves, og hvordan det skal se ud. Efterfølgende er det så arkitektens fornemste opgave at forstå behov og ønsker, tilsætte sin faglige kompetence og så udvikle noget unikt.

”Det er jo et kreativt erhverv, og det at udvikle eller skabe noget nyt er faktisk et adelsmærke,” siger konsulent i Dansk Arkitektforbund Ebbe Joensen, men tidsånden er også afgørende for arkitekturen.

”Skalaløse, ikonografiske designobjekter, der på et splitsekund indprenter sig på nethinden,” sådan beskrev Thomas Bo Jensen fra Kunstakademiets Arkitektskole den nutidsmindede arkitekturstrømning, som han mener præger branchen i disse år. Han kritiserer strømningen for at mangle klistret, som skal binde bygningerne sammen med deres omverden og de mennesker, som skal leve med dem i generationer.

Vigtigheden af ikke kun at blive grebet af strømningerne og det at kunne tænke ud af boksen er essentiel for arkitekturen og kulturens udvikling.

”Hvis vi bare kopierer, så går vi glip af udviklingen og bliver sat tilbage i tid,” siger arkitekt og medlem UBVA Gregers Gregersen om originaltetens betydning for fremtidens bybillede.

 

Få kontrakten på plads
Når arkitektens kreativitet har udmøntet sig i et originalt projekt på papir, så skal alle betingelserne for benyttelsen af tegningerne skrives ned i en kontrakt. For det er ikke altid nok bare at have ophavsretsloven på sin side.

”Uden en kontrakt, så har man et problem med at få sine rettigheder gjort gældende og med at bevise dem. Loven kan ikke stå alene, så kontrakten er faktisk lige så vigtig som loven,” siger Ebbe Joensen, konsulent i Dansk Arkitektforbund, om vigtigheden af en kontrakt, hvis man vil beskytte sit værk mod kommerciel udnyttelse.

Men kontrakten er også til for hjælpe kunderne med at vide, hvad det er, de må bruge arkitektens tegninger til, for det er netop den kommercielle udnyttelse af et projekt, som ofte er kernen i sager om ophavsretskrænkelser.

Det er ganske få sager, hvor der er tale om et decideret plagiat. I de fleste sager, vi ser, har en bygherre fået tegnet noget og så fået en anden til at færdiggøre projektet,” siger Gregers Gregersen, arkitekt og medlem af UBVA , om plagiatsager inden for arkitekturen.