Kopiering er på mode
Når man er en del af en branche, hvor alle kopierer hinandens design og tendenser, så kan det være svært at påberåbe sig ophavsret. Det er et af grundvilkårene i modeverdenen, der derfor har sine egne normer for, hvornår det er i orden at stjæle fra hinanden.
En T-shirt, som er moderne i tre sæsoner, men beskyttet i ophavsmandens levetid plus 70 år af ophavsretsloven er grundlag for forundring. For så hurtigt som modebilledet ændrer sig, virker beskyttelsen uhensigtsmæssigt lang, og i branchen bliver der diskuteret alternative til beskyttelsen af modetøj.
Et uheldigt paradoks
Tøj er først moderne, når andre følger trenden og kopierer designet, og det i sig selv bringer mode i et paradoks, når ophavsretten skal bekæmpe plagiater.
”Mode er per natur et flygtigt produkt, og det skaber en vis uoverensstemmelse mellem produkt og lovgivning, når det er omfattet af ophavsretsloven,” siger lektor, ph.d. Stina Teilmann-Lock, som mener, at modetøj i højere grad burde beskyttes efter markedsførings- og designloven.
Advokat Johan Løje mener også, at ophavsretsloven er mindre brugbar i beskyttelsen af modetøj. ”Der har været nogle enkelte sager om ophavsretskrænkelser, men de fylder meget lidt. Det bliver diskuteret meget i branchen, om ophavsretten er den rigtige måde at beskytte mode på. For mig er markedsføringsloven langt vigtigere, og også designloven i stigende grad,” siger han.
I de sager, der har været for Højesteret i Danmark, har der ikke været statueret ophavsret, og det skyldes ifølge Johan Løje, at der har været tale om relativt enkle designs, hvor ophavsretsloven ikke har været brugbar.
Ude før originalen
Der er mange kreative designere i Danmark, men de har ikke samme logistiske kraftværk i ryggen som kopisterne, der får produceret kopierne hos store kinesiske tøjfabrikker. Det betyder, at kopier af deres designs rammer butikkerne før originalen.
”Fjorten dage, så har de varen hjemme i butikkerne, men de skaber intet nyt og tvinger dem, som skaber fantastisk nyt design, ud i konkurs,” siger advokat Johan Løje og pointerer, at det er den virkelighed, man må forholde sig til, når der skelnes mellem original og kopi i modebranchen.
For at tage til genmæle har de større modehuse begyndt en trend, hvor de finder inspiration til nye produkter i kopierne. Med udgangspunkt i de kopier, som kan findes på Londons gademarkeder, fik Versace rapperen M.I.A. til at designe en kollektion.
”Så kan kopisterne lave en kopi af kopien af kopien, sagde M.I.A. om kollektionen, og det er lidt af en mini-trend, som også har bredt sig til andre modehuse,” fortæller Stina Teilmann-Lock.
Intet at vinde – meget at tabe
Det er sjældent, at sager om modekopiering kommer for retten. Hvis man skal nå at stoppe en kopiering af sit produkt, skal man både være meget hurtigt ude og føre en ekstremt effektiv sag. Ud over det er der ifølge Johan Løje også en anden meget afgørende forklaring på de manglende sager.
”Det er et stort problem, at det koster mange penge at køre disse sager, og i Danmark får man ikke dækket omkostningerne, selvom man vinder sagen,” siger Johan Løje. Han forklarer, at i dag taber rettighedshaverne simpelthen penge, hvis de går til en domstol.
Både i Sverige og Norge bliver sagsomkostningerne automatisk dækket, hvis man vinder en sag.
”Sådan burde det også være i Danmark, for så ville det give mening for rettighedshaverne at køre disse sager,” siger Johan Løje.